Gå til hovedindhold

Ligelønsloven: hvad loven kræver af arbejdsgivere i dag

Status torsdag 12. november 2026. Ligelønsloven gælder i dag som lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019. Danmark har endnu ikke en lov, der gennemfører EU's løngennemsigtighedsdirektiv (EU) 2023/970. Lovforslag L 68 blev fremsat i Folketinget 8. oktober 2026, har været til 1. behandling og er henvist til udvalg. L 68 er ikke vedtaget. Lovforslaget foreslår, at de nye regler træder i kraft 1. marts 2027, og at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender de første lønredegørelser til arbejdsgivere med mindst 150 lønmodtagere senest 1. september 2028 (forslagets § 4, stk. 1, og ny § 5 c).

Ligelønsloven er den danske lov om lige løn til mænd og kvinder. Den pålægger enhver arbejdsgiver at give kvinder og mænd lige løn for samme arbejde og for arbejde, der tillægges samme værdi (§ 1, stk. 2). EU's løngennemsigtighedsdirektiv indfører ikke en ny ligelønspligt. Det fastsætter minimumskrav, der skal styrke den pligt, der allerede findes, »navnlig ved hjælp af løngennemsigtighed og styrkede håndhævelsesmekanismer« (direktivets art. 1). Her er, hvad loven siger i dag, og hvad der ændrer sig, når direktivet bliver gennemført i dansk lov.

Hvad står der i ligelønsloven?

  • Forbud mod forskelsbehandling. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted, hverken direkte eller indirekte (§ 1, stk. 1).
  • Lige løn. »Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi« (§ 1, stk. 2).
  • Klassifikationssystemer. Bruger arbejdsgiveren et fagligt klassifikationssystem til at fastsætte løn, skal det bygge på samme kriterier for mænd og kvinder og være indrettet, så det udelukker forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 2).
  • Samme værdi. Arbejdets værdi bedømmes ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer (§ 1, stk. 3).
  • Hvad der er løn. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier (§ 1 a, stk. 3).
  • Overenskomster. Loven gælder ikke i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst (§ 1, stk. 4).

Hvad kræver ligelønsloven af arbejdsgivere i dag?

Lige løn, og krav på forskellen

En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen (§ 2, stk. 1) og kan desuden tilkendes en godtgørelse (§ 2, stk. 2). En lønmodtager kan ikke give afkald på sine rettigheder efter loven (§ 5).

Kønsopdelt lønstatistik fra 35 lønmodtagere

  • Danmarks Statistik sender hvert år inden 1. september gratis kønsopdelt lønstatistik for det foregående år, når virksomhedens indberetning gør det muligt og viser mindst 35 lønmodtagere, heraf mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion (§ 5 a, stk. 1).
  • Statistikken er til brug for information og høring af lønmodtagerne om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden (§ 5 a, stk. 1).
  • Indberetter virksomheden lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender organisationen statistikken (§ 5 a, stk. 1).
  • Virksomheden skal selv udarbejde statistikken inden 31. december, hvis den har mindst 35 lønmodtagere, heraf mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, og ikke har pligt til at indberette lønoplysninger, ikke har overholdt pligten eller ikke har modtaget statistikken inden 1. september (§ 5 a, stk. 2). Reglen har en undtagelse for virksomheder i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (§ 5 a, stk. 2, nr. 1 og 2).
  • Vælger virksomheden ikke at bruge den statistik, den har modtaget, skal den selv udarbejde kønsopdelt lønstatistik (§ 5 a, stk. 1).
  • Statistikken omfatter de lønmodtagere, der »aflønnes efter arbejdet tid«, og viser lønforskellen i medarbejdergrupper efter den 6-cifrede DISCO-kode, når der er mindst 10 personer af hvert køn i gruppen. Grupperne opgøres på almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år, og perioden er 12 måneder (§ 5 a, stk. 3).
  • Udarbejder virksomheden selv statistikken, skal den over for lønmodtagerne redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb (§ 5 a, stk. 4).
  • Virksomheden kan i stedet aftale med lønmodtagerne at udarbejde en redegørelse om ligeløn med en handlingsplan (§ 5 a, stk. 6).
  • Overtrædelse af § 5 a, stk. 1, 2 eller 5 straffes med bøde (§ 6 b, stk. 1). Bestemmelsen nævner ikke et beløb.
  • Reglerne i § 5 a gælder ikke, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst (§ 1, stk. 5).

Ret til at fortælle om sin løn

»En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver« (§ 2 a, stk. 1). Bestemmelsen gælder ikke, i det omfang en kollektiv overenskomst giver mindst tilsvarende rettigheder (§ 2 a, stk. 2). En lønmodtager, der er registreret under en DISCO-kode i lønindberetningen, har ret til at få koden oplyst af arbejdsgiveren (§ 5 b).

Beskyttelse mod afskedigelse og repressalier

En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager for anden ugunstig behandling som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren har fremsat krav om lige løn eller har videregivet oplysninger om løn (§ 3, stk. 1). Ved en afskedigelse er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at den ikke er sket i strid med reglen. Sker afskedigelsen mere end et år efter kravet om lige løn, gælder det kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afskedigelsen er sket i strid med reglen (§ 3, stk. 2).

Delt bevisbyrde

Påviser en lønmodtager faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling, skal arbejdsgiveren bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket (§ 6, stk. 2). Den regel gælder allerede i dag.

Hvad er løngennemsigtighedsdirektivet?

Direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 handler om at styrke princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi gennem løngennemsigtighed og håndhævelse (art. 1). Direktivet er rettet til medlemsstaterne (art. 37). Når det er gennemført, gælder reglerne for arbejdsgivere i både den offentlige og den private sektor (art. 2, stk. 1).

Medlemsstaterne skulle sætte de nødvendige love i kraft senest 7. juni 2026 (art. 34, stk. 1). Den frist gjaldt staten, ikke de enkelte virksomheder. Danmark havde torsdag 12. november 2026 ikke meddelt Kommissionen nogen gennemførelse, og ministeriet skriver selv i lovforslag L 68, at direktivet »ikke implementeres rettidigt«.

Se guiden EU's løntransparensdirektiv (2023/970) for en gennemgang af hele direktivet.

Gælder direktivet for danske virksomheder i dag?

  • Private arbejdsgivere. Et direktiv kan ikke i sig selv skabe forpligtelser for private (EU-Domstolen, sag C-91/92 Faccini Dori, præmis 20). En privat arbejdsgiver får direktivets nye pligter, når de står i dansk lov.
  • Fortolkning. Danske domstole skal i videst muligt omfang fortolke dansk ret i lyset af direktivets ordlyd og formål (Faccini Dori, præmis 26). Ligelønsloven gælder altså fortsat, og den læses i lyset af direktivet.
  • Offentlige arbejdsgivere. Over for staten og offentlige myndigheder kan borgere efter EU-Domstolens praksis i visse tilfælde støtte ret direkte på et direktivs bestemmelser (Faccini Dori, præmis 22 og 23).
  • Selve ligelønspligten er ikke ny. Princippet står i traktatens art. 157, stk. 1, og pligten for enhver arbejdsgiver står i ligelønslovens § 1, stk. 2.

Hvad ændrer sig, når direktivet bliver gennemført?

Oversigten viser ligelønsloven i dag, direktivets krav og det, lovforslag L 68 foreslår. L 68 er ikke vedtaget, og tallene kan ændres under behandlingen i Folketinget.

Ansøgere

Ligelønsloven i dag

Ingen regel i ligelønsloven.

Direktivet

Ret til oplysning om startløn eller interval, fx i et opslag, før samtalen eller på anden vis (art. 5, stk. 1).

L 68 foreslår

Ansøgere skal have oplysning om startløn eller interval (§ 1 c, stk. 1). Bemærkningerne: »En arbejdsgiver vil have metodefrihed i forhold til, hvordan oplysningerne gives.«

Lønhistorik

Ligelønsloven i dag

Ingen regel i ligelønsloven.

Direktivet

Arbejdsgiveren må ikke spørge (art. 5, stk. 2).

L 68 foreslår

Samme forbud (§ 1 c, stk. 2).

Kriterier for løn og lønudvikling

Ligelønsloven i dag

Ingen regel om adgang til kriterierne.

Direktivet

Let adgang til kriterierne (art. 6, stk. 1). Medlemsstaterne kan undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere fra kravet om lønudviklingen (art. 6, stk. 2).

L 68 foreslår

»Enhver arbejdsgiver« skal sikre let adgang (§ 1 d). Forslaget har ingen undtagelse for arbejdsgivere med færre end 50.

Ret til oplysninger

Ligelønsloven i dag

Ret til at videregive egne lønoplysninger (§ 2 a).

Direktivet

Ret til skriftligt at få eget lønniveau og gennemsnittet opdelt på køn for kategorien, senest to måneder efter anmodningen. Arbejdsgiveren underretter hvert år om retten (art. 7).

L 68 foreslår

Samme ret med skriftligt svar senest 2 måneder efter anmodningen og årlig oplysning om retten (§ 1 e).

Lønstrukturer

Ligelønsloven i dag

Helhedsvurdering og klassifikationssystemer (§ 1, stk. 2 og 3).

Direktivet

Medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgiverne har lønstrukturer med objektive, kønsneutrale kriterier (art. 4).

L 68 foreslår

Arbejdsgiveren skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, med kriterier om færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår (§ 1, stk. 2 og 3).

Rapportering

Ligelønsloven i dag

Kønsopdelt lønstatistik fra 35 lønmodtagere med mindst 10 af hvert køn i samme funktion (§ 5 a).

Direktivet

Lønredegørelse fra 100 arbejdstagere (art. 9).

L 68 foreslår

Lønredegørelse fra 100 lønmodtagere (§ 5 a). Arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere er kun med, hvis der er mindst 8 af hvert køn i samme medarbejdergruppe (§ 5 b, stk. 5).

Fælles lønvurdering

Ligelønsloven i dag

Ingen regel.

Direktivet

For arbejdsgivere omfattet af art. 9, når tre betingelser alle er opfyldt: en forskel på mindst 5 procent i en kategori, som ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, og som ikke er rettet senest seks måneder efter indgivelsen af lønredegørelsen (art. 10, stk. 1).

L 68 foreslår

Tilsvarende betingelser, kun fra 100 lønmodtagere. De seks måneder regnes fra udleveringen af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 5 f, stk. 1 og 2).

Bevisbyrde

Ligelønsloven i dag

Delt bevisbyrde (§ 6, stk. 2).

Direktivet

I en sag om lønmæssig forskelsbehandling skal arbejdsgiveren bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling, hvis gennemsigtighedspligterne ikke er overholdt. Det gælder ikke, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning (art. 18, stk. 2).

L 68 foreslår

Samme regel og samme undtagelse (§ 6, stk. 3 og 4).

Sanktioner

Ligelønsloven i dag

Bøde for overtrædelse af § 5 a (§ 6 b).

Direktivet

Sanktionerne skal omfatte bøder (art. 23, stk. 2).

L 68 foreslår

Bødebestemmelsen udvides (§ 6 b), og forslaget indfører nye godtgørelser (§ 3, stk. 4 og 5). Lovteksten nævner intet beløb.

L 68 foreslår også at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet (ny § 7 i ligelønsloven, L 68 § 1, nr. 17).

Hvad med virksomheder med overenskomst?

I dag gælder loven ikke, i det omfang en overenskomst giver en tilsvarende pligt til lige løn (§ 1, stk. 4), og reglerne om kønsopdelt lønstatistik viger for en tilsvarende forpligtelse i en overenskomst (§ 1, stk. 5). Direktivet tillader, at medlemsstaterne overlader gennemførelsen til arbejdsmarkedets parter (art. 33).

L 68 foreslår, at undtagelsen i § 1, stk. 5, også skal omfatte de nye regler i §§ 1 c til 1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f, når overenskomsten giver »tilsvarende rettigheder og pligter« (L 68 § 1, nr. 4). Ifølge bemærkningerne til L 68 er hele det offentlige område og store dele af DA/FH-området og finanssektorens område i dag dækket af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik.

Hvad betyder det for jer nu?

  • Ligelønspligten i § 1, stk. 2, og reglerne om kønsopdelt lønstatistik i § 5 a gælder i dag.
  • Vedtages L 68 som fremsat, gælder de nuværende regler om kønsopdelt lønstatistik også for tallene for 2026, som afrapporteres i 2027 (forslagets § 4, stk. 2).
  • L 68 foreslår, at de nye regler træder i kraft 1. marts 2027 (forslagets § 4, stk. 1). Se nye regler om løngennemsigtighed for, hvad lovforslaget lægger op til.

Vil I tale om, hvad reglerne betyder for jeres virksomhed, så book et møde med os. Tallene for løngabet i Danmark finder I på lønforskelle i Danmark.

Sådan hjælper Justparity

Justparity samler arbejdet med løntransparens i én løsning.

  • Vi importerer jeres løndata fra HR- og lønsystemet via struktureret CSV eller Excel, så I slipper for manuel dobbeltindtastning.
  • Vi bygger jeres jobarkitektur og lønrammer op og opsætter dokumenterede, kønsneutrale lønkriterier.
  • Vi beregner lønforskellen mellem mænd og kvinder pr. jobkategori, så I selv kan vurdere, om en forskel er sagligt begrundet.

Siden beskriver loven og lovforslaget. Juridisk rådgivning giver vi ikke.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad siger ligelønsloven?

Ligelønsloven forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn og pålægger enhver arbejdsgiver at give kvinder og mænd lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi (§ 1, stk. 1 og 2). Loven gælder ikke i det omfang, en kollektiv overenskomst giver en tilsvarende pligt (§ 1, stk. 4).

Hvem skal lave kønsopdelt lønstatistik efter ligelønsloven?

Virksomheder med mindst 35 lønmodtagere, heraf mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion (§ 5 a, stk. 1 og 2). Normalt sender Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen statistikken inden 1. september. Har virksomheden ikke pligt til at indberette lønoplysninger, har den ikke overholdt pligten, eller har den ikke modtaget statistikken inden 1. september, skal den selv lave statistikken inden 31. december (§ 5 a, stk. 2). Reglen har en undtagelse for virksomheder i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (§ 5 a, stk. 2, nr. 1 og 2). Reglen viger for en overenskomst med en tilsvarende forpligtelse (§ 1, stk. 5).

Gælder løngennemsigtighedsdirektivet allerede i Danmark?

Ikke for private arbejdsgivere. Et direktiv kan ikke i sig selv skabe forpligtelser for private (EU-Domstolen, sag C-91/92 Faccini Dori, præmis 20), og Danmark har ikke vedtaget en lov, der gennemfører direktivet (status 12. november 2026). Ligelønsloven gælder fortsat og fortolkes i lyset af direktivet (Faccini Dori, præmis 26). Over for staten og offentlige myndigheder kan der i visse tilfælde støttes ret direkte på et direktivs bestemmelser (Faccini Dori, præmis 22 og 23).

Må en medarbejder fortælle kolleger, hvad hun eller han tjener?

Ja. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold til enhver (§ 2 a, stk. 1), og arbejdsgiveren må ikke afskedige eller udsætte lønmodtageren for anden ugunstig behandling af den grund (§ 3, stk. 1).

Afløser L 68 ligelønsloven?

Nej. L 68 er et forslag til lov om ændring af ligelønsloven. Det foreslår blandt andet at ophæve de nuværende §§ 5 a og 5 b og indsætte nye regler om lønredegørelse (forslagets § 1, nr. 13). L 68 er ikke vedtaget (status 12. november 2026).

Kom i gang

Tal med os om ligelønsloven og de nye regler.

Book et møde, så gennemgår vi sammen, hvad ligelønsloven i dag og lovforslag L 68 kan betyde for jeres virksomhed.