Gå til hovedindhold
21 min læsetid

EU-direktivet om løn­gennemsigtighed (2023/970): den danske guide til løntransparens

Alt du skal vide om EU direktiv 2023/970 om løngennemsigtighed. Omfattende gennemgang af krav, tidsfrister, work of equal value, 5 %-reglen, og praktisk implementeringsvejledning for danske virksomheder.

Hvad er EU's løntransparensdirektiv?

EU's løntransparensdirektiv (2023/970) er et EU-direktiv, der kræver, at ansøgere får oplyst startløn eller løninterval, fx i jobopslaget, før jobsamtalen eller på anden vis, at medarbejdere får ret til at kende gennemsnitslønnen i deres jobkategori opdelt på køn, og at virksomheder med 100+ ansatte rapporterer kønsbestemt lønforskel (lovforslag L 68 foreslår også 50-99 ansatte, hvis mindst 8 af hvert køn er i samme medarbejdergruppe, dog ikke i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri). EU-direktivet skulle gennemføres i national lovgivning senest 7. juni 2026. Danmark har endnu ingen gennemførelseslov. Regeringen fremsatte lovforslaget (L 68) 8. oktober 2026, og efter forslaget gælder reglerne fra 1. marts 2027. Den første lønredegørelse kommer efter forslaget senest 1. september 2028 for virksomheder med 150 ansatte og derover og senest 1. september 2031 for virksomheder med 100-149 ansatte og for virksomheder med 50-99 ansatte, hvis mindst 8 af hvert køn er i samme medarbejdergruppe (dog ikke i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri). Loven er ikke vedtaget. En fælles lønvurdering kræves først, når en forskel på mindst 5% hverken er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier eller rettet senest seks måneder efter lønredegørelsen.

Det vigtigste på 60 sekunder
  • EU-deadline: 7. juni 2026 (national gennemførelse). Danmark: lovforslag L 68, fremsat 8. oktober 2026 og ikke vedtaget, foreslår reglerne fra 1. marts 2027 og den første lønredegørelse senest 1. september 2028 (150+ ansatte)
  • Hvem: Alle virksomheder (rapportering fra 100+ ansatte efter direktivet; L 68 foreslår også 50-99 ansatte med mindst 8 af hvert køn i samme medarbejdergruppe, dog ikke i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri)
  • Ansøgere: Startløn eller løninterval oplyses, fx i jobopslaget, før samtalen eller på anden vis
  • Medarbejderret: Ret til info om egen løn og gennemsnit fordelt på køn
  • 5%-regel: Fælles lønvurdering, når en forskel på mindst 5% hverken er begrundet objektivt eller rettet inden seks måneder
  • Fundament: Kræver en struktureret jobarkitektur

Tal med en rådgiver om jeres situation

På 30 minutter gennemgår vi direktivet og lovforslag L 68, og I får en plan for de næste skridt. Juridisk rådgivning giver vi ikke.

Book møde

Hvad er løngennemsigtighed?

Løngennemsigtighed betyder, at løn ikke længere er en lukket forhandling mellem den enkelte og arbejdsgiveren, men bygger på kriterier, alle kan se og forstå. Konkret dækker det tre ting: at lønrammer er kendte, at kriterierne for løn er objektive og kønsneutrale, og at virksomheden kan dokumentere, om samme arbejde giver samme løn.

Formålet er at lukke det uforklarede løngab. I Danmark var lønforskellen mellem kvinder og mænd 12,3 procent i 2025 ifølge Danmarks Statistik, og en del af den forskel består, når man kontrollerer for uddannelse, branche og erfaring.

Se hvordan rapportering af lønforskelle fungerer i praksis →

Løngennemsigtighed vs løntransparens: to ord, samme regler

Løngennemsigtighed og løntransparens dækker det samme. Transparens er blot det latinske ord for gennemsigtighed, og begge former bruges om det samme EU-direktiv og de samme danske regler. Direktivets danske titel taler om løngennemsigtighed, mens mange i daglig tale siger løntransparens, blandt andet fordi det engelske pay transparency ligger tæt på.

Når du støder på begge ord i samme tekst, er det altså ikke en fejl, men to navne for den samme forpligtelse. Uanset hvilket ord I bruger, handler det om de samme regler, de samme frister og de samme krav til dokumentation.

Pay transparency og pay gap: de engelske ord på dansk

Meget af det, der skrives om direktivet, er på engelsk, og ordene følger med ind i mødelokalet. Her er de engelske udtryk, du typisk møder, og hvad de hedder på dansk. Hvor der står L 68, er det regeringens lovforslag om at gennemføre direktivet i Danmark. Det blev fremsat 8. oktober 2026 og er ikke vedtaget.

EU Pay Transparency Directive
Løngennemsigtighedsdirektivet, officielt direktiv (EU) 2023/970.
Pay transparency
Løngennemsigtighed, i daglig tale også løntransparens.
Gender pay gap
Lønforskel mellem kønnene, ofte kaldt løngabet. I direktivet og L 68 er det forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige ansatte, i procent af mændenes gennemsnitlige lønniveau.
Median gender pay gap
Medianlønforskel mellem kønnene. Samme regnestykke, men med medianen i stedet for gennemsnittet.
Bonus gap og variable pay gap
Lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer, fx bonus. Den er et af nøgletallene i lønredegørelsen.
Pay quartiles
Lønkvartiler, altså de fire lige store grupper, medarbejderne deles i efter løn, fra den laveste til den højeste. Lønredegørelsen viser andelen af kvinder og mænd i hver gruppe.
Equal pay for equal work or work of equal value
Lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, kort sagt ligeløn. Pligten til lige løn gælder allerede i dag efter ligelønsloven eller en kollektiv overenskomst med samme pligt. Direktivet tilføjer regler om gennemsigtighed og håndhævelse.
Category of workers
Kategori af lønmodtagere i L 68 og kategori af arbejdstagere i direktivets danske udgave. Det er ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren deler dem i grupper efter objektive, kønsneutrale kriterier og, hvor det er relevant, sammen med lønmodtagernes repræsentanter.
Pay structure
Lønstruktur, altså den måde, lønnen er bygget op på. Ifølge direktivet skal lønstrukturen sikre lige løn og gøre det muligt at vurdere, om ansatte udfører arbejde af samme værdi. Det sker ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, der er aftalt med lønmodtagernes repræsentanter, hvis der er nogen, og som omfatter færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår.
Pay range og salary range
Løninterval. Efter direktivet har ansøgere ret til at få startlønnen eller intervallet for stillingen at vide, for eksempel i stillingsopslaget, før jobsamtalen eller på anden måde.
Pay history og salary history
Lønhistorik. Efter direktivet må arbejdsgiveren ikke spørge ansøgere om deres løn i nuværende eller tidligere job.
Right to information
Ret til oplysninger. Efter direktivet kan lønmodtageren bede om skriftlige oplysninger om sit eget lønniveau og om de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde som lønmodtageren eller arbejde af samme værdi. Svaret skal komme senest to måneder efter anmodningen. L 68 foreslår retten indsat i ligelønsloven som en ny § 1 e.
Pay reporting og gender pay gap reporting
Lønredegørelse. Sådan hedder rapporten om lønforskelle mellem kvinder og mænd i direktivets danske udgave og i L 68. Pay reporting er direktivets eget engelske ord. Hvem der skal lave den, og hvornår, står under Hvem gælder direktivet for?
Joint pay assessment
Fælles lønvurdering. Efter direktivet og L 68 skal arbejdsgiveren lave den sammen med lønmodtagernes repræsentanter, når alle tre betingelser er opfyldt:
  • lønredegørelsen viser en forskel på mindst 5 % i den gennemsnitlige løn mellem kvinder og mænd i en kategori af lønmodtagere,
  • arbejdsgiveren har ikke begrundet forskellen i objektive, kønsneutrale kriterier, og
  • forskellen er ikke rettet senest seks måneder efter, at lønredegørelsen er indgivet.
Pligten gælder efter direktivet kun arbejdsgivere med pligt til lønredegørelse og efter L 68 kun arbejdsgivere med mindst 100 lønmodtagere.

Se direktivets krav og bliv klar til compliance →

Hvad er EU's løntransparensdirektiv?

EU's løntransparensdirektiv (officielt: Direktiv (EU) 2023/970) er en milepæl i EU's arbejde for at sikre lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder. Direktivet blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 10. maj 2023 og skal implementeres i alle medlemsstater senest den 7. juni 2026.

Direktivet bygger på artikel 157 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som fastsætter princippet om lige løn til mænd og kvinder. Det nye er, at direktivet indfører konkrete mekanismer for løngennemsigtighed og håndhævelse, som gør det lettere for medarbejdere at identificere og anfægte lønforskelle baseret på køn.

Formålet
At styrke princippet om lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder gennem løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer.
Retsgrundlaget
Artikel 157 TEUF og direktiv 2006/54/EF. Supplement til eksisterende ligelønslovgivning, i Danmark ligelønsloven.

Hvorfor er direktivet nødvendigt?

Trods årtiers lovgivning om lige løn eksisterer der stadig en markant kønsbestemt lønforskel i EU. I Danmark opgør Danmarks Statistik den ukorrigerede lønforskel til 12,3% for hele arbejdsmarkedet i 2025, mens Eurostat opgør 14,0% for industri, byggeri og service ekskl. offentlig administration i 2024 (foreløbigt tal). EU-Kommissionen har identificeret tre hovedårsager til, at eksisterende lovgivning ikke har været tilstrækkelig:

  • Manglende gennemsigtighed: Medarbejdere har ikke adgang til lønoplysninger og kan derfor ikke identificere diskrimination
  • Uklare retsmidler: Det er svært for medarbejdere at påvise og anfægte uberettigede lønforskelle
  • Manglende håndhævelse: Sanktioner har været utilstrækkelige og varierende på tværs af medlemsstater
Primærkilde: Direktiv (EU) 2023/970 på EUR-LexDen officielle, juridisk bindende tekst på alle EU-sprog

Hvem gælder direktivet for?

Direktivet omfatter alle arbejdsgivere i både den offentlige og private sektor i alle EU-medlemsstater. Det omfatter alle arbejdstagere med en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i national lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis.

Rapporteringskrav efter virksomhedsstørrelse

100-149 ansatte

Rapportering hvert 3. år

Første lønredegørelse efter L 68 (ikke vedtaget): senest 1. september 2031

150-249 ansatte

Rapportering hvert 3. år

Første lønredegørelse efter L 68 (ikke vedtaget): senest 1. september 2028

250+ ansatte

Årlig rapportering

Første lønredegørelse efter L 68 (ikke vedtaget): senest 1. september 2028

Regeringen fremsatte lovforslaget (L 68) 8. oktober 2026, og efter forslaget gælder reglerne fra 1. marts 2027. Den første lønredegørelse kommer efter forslaget senest 1. september 2028 for virksomheder med 150 ansatte og derover og senest 1. september 2031 for virksomheder med 100-149 ansatte og for virksomheder med 50-99 ansatte, hvis mindst 8 af hvert køn er i samme medarbejdergruppe (dog ikke i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri). Loven er ikke vedtaget.

Vigtigt for alle virksomheder: Efter direktivet skal Danmark sikre, at alle virksomheder uanset størrelse overholder krav om lønoplysninger ved ansættelse og medarbejdernes ret til information. I Danmark gælder det fra den dag gennemførelsesloven træder i kraft. Regeringen fremsatte lovforslaget (L 68) 8. oktober 2026, og efter forslaget gælder reglerne fra 1. marts 2027. Den første lønredegørelse kommer efter forslaget senest 1. september 2028 for virksomheder med 150 ansatte og derover og senest 1. september 2031 for virksomheder med 100-149 ansatte og for virksomheder med 50-99 ansatte, hvis mindst 8 af hvert køn er i samme medarbejdergruppe (dog ikke i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri). Loven er ikke vedtaget. Rapporteringspligten gælder efter direktivet virksomheder med 100+ ansatte.

Kollektive overenskomster: Efter lovforslag L 68 gælder flere af de nye regler ikke, i det omfang tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. Så er det overenskomstens regler, der gælder. Undtagelsen omfatter fx reglerne om lønoplysninger til ansøgere, retten til oplysninger, lønredegørelse og fælles lønvurdering (L 68 § 1, nr. 4, der ændrer ligelønslovens § 1, stk. 5), men ikke pligten til at sende lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (ligelønslovens § 5 e, stk. 1, efter forslaget). L 68 er et lovforslag og ikke vedtaget, og efter forslaget træder loven i kraft 1. marts 2027.

Hvad skal rapporteres?

Virksomheder skal rapportere følgende oplysninger til den kompetente myndighed:

  • Lønforskellen mellem kønnene og medianlønforskellen mellem kønnene (litra a og c)
  • Lønforskellen og medianlønforskellen i supplerende eller variable elementer, fx bonus, tillæg og naturalydelser (litra b og d)
  • Andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer (litra e)
  • Andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil (litra f)
  • Lønforskellen mellem kønnene i hver kategori af arbejdstagere, opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer (litra g)

Direktivets centrale krav

Direktivet stiller en række krav, der tilsammen skaber et omfattende system for løngennemsigtighed. Hvert krav har specifikke bestemmelser, som virksomheder skal implementere.

1

Lønoplysninger ved ansættelse (Artikel 5)

Gælder alle virksomheder når den danske gennemførelseslov træder i kraft

Jobansøgere har ret til oplysninger om startløn eller løninterval for den opslåede stilling. Dette skal sikre, at ansøgere kan træffe informerede beslutninger og indgå i lønforhandlinger på et oplyst grundlag.

Konkret betyder det:

  • Startløn eller løninterval oplyses, fx i stillingsopslaget, før jobsamtalen eller på anden vis
  • Arbejdsgiver må ikke spørge til ansøgerens tidligere eller nuværende løn
  • Ansøgere skal oplyses om relevante bestemmelser i kollektive overenskomster
2

Ret til lønoplysninger for ansatte (Artikel 7)

Gælder alle virksomheder når den danske gennemførelseslov træder i kraft

Medarbejdere har ret til skriftlige oplysninger om deres eget lønniveau samt gennemsnitlige lønniveauer fordelt på køn for medarbejdere i samme jobkategori.

Medarbejderen har ret til at vide:

  • Sit eget individuelle lønniveau
  • Gennemsnitslønninger fordelt på køn for sammenlignelige medarbejdere
  • De kriterier der bruges til at fastsætte løn, lønniveauer og lønudvikling

Tidsfrist: Arbejdsgiveren skal svare inden for rimelig tid og senest inden 2 måneder.

3

Kønsneutrale lønstrukturer (Artikel 4)

Grundlæggende krav

Lønstrukturer skal muliggøre vurdering af, om medarbejdere er i sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Dette kræver opbygning af en jobarkitektur med kønsneutrale kriterier.

De fire EU-kriterier for arbejdets værdi:

1. Kompetencer
Uddannelse, erfaring, viden
2. Indsats
Fysisk og psykisk belastning
3. Ansvar
For mennesker, ressourcer, processer
4. Arbejdsvilkår
Fysiske forhold, arbejdstid
4

Rapportering af kønsbestemt lønforskel (Artikel 9)

Virksomheder med 100+ ansatte

En virksomhed skal give alle oplysningerne i listen nedenfor, litra a til g, til den myndighed, medlemsstaten udpeger til at indsamle og offentliggøre oplysningerne (art. 9, stk. 7). Den kønsbestemte lønforskel pr. kategori (litra g) gives også til alle arbejdstagere og deres repræsentanter (art. 9, stk. 9). Oplysningerne i litra a til f kan virksomheden selv offentliggøre, fx på sin hjemmeside (art. 9, stk. 7).

Rapporteringen skal omfatte (art. 9, stk. 1):

  • Lønforskellen mellem kønnene og medianlønforskellen mellem kønnene (litra a og c)
  • Lønforskellen og medianlønforskellen i supplerende eller variable elementer, fx bonus, tillæg og naturalydelser (litra b og d)
  • Andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer (litra e)
  • Andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil (litra f)
  • Lønforskellen mellem kønnene i hver kategori af arbejdstagere, opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer (litra g)
5

Fælles lønvurdering - 5 %-reglen (Artikel 10)

Kritisk bestemmelse

5 %-reglen er den første af tre betingelser i artikel 10, stk. 1. En arbejdsgiver med pligt til lønredegørelse skal foretage en fælles lønvurdering, når forskellen i gennemsnitligt lønniveau er mindst 5% i en kategori af arbejdstagere, forskellen ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, og den ikke er rettet senest seks måneder efter lønredegørelsen.

Når alle tre betingelser er opfyldt:

  1. Gennemfør fælles lønvurdering med medarbejderrepræsentanter
  2. Udarbejd handlingsplan
  3. Luk lønforskellen inden for rimelig tidsfrist
6

Erstatning og håndhævelse (Artikel 16-20)

Bevisbyrden

Allerede i dag gælder delt bevisbyrde efter ligelønslovens § 6, stk. 2: påviser en medarbejder faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, skal arbejdsgiveren bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling. Direktivets artikel 18, stk. 1, siger det samme. Direktivet skærper reglen, og lovforslag L 68, der endnu ikke er vedtaget, foreslår samme skærpelse: har arbejdsgiveren ikke opfyldt pligterne om løngennemsigtighed i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, skal arbejdsgiveren i en sag om lønmæssig forskelsbehandling bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling. Det gælder ikke, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning (artikel 18, stk. 2).

Medarbejderrettigheder ved overtrædelse:

  • Ret til fuld erstatning inkl. efterbetaling af løn og bonus
  • Ret til renter af efterbetalingen
  • Erstatning for immateriel skade
  • Ingen øvre grænse for erstatningsbeløb
  • Beskyttelse mod repressalier

Komplet tidsplan og frister

Her er den fulde tidsplan for direktivets implementering og de vigtigste milepæle for danske virksomheder.

DatoMilepælDetaljer
10. maj 2023Direktiv vedtagetEU vedtager direktiv 2023/970
6. juni 2023Træder i kraft3-årig implementeringsperiode begynder
2024-2026ForberedelseVirksomheder opbygger jobarkitektur og lønrammer
7. juni 2026EU implementeringsdeadlineNational lovgivning skal være vedtaget i alle EU-lande
1. marts 2027Foreslået ikrafttræden (L 68)Kravet om startløn eller løninterval til ansøgere og medarbejdernes ret til lønoplysninger gælder i Danmark, når gennemførelsesloven træder i kraft. Regeringen fremsatte lovforslaget (L 68) 8. oktober 2026, og efter forslaget gælder reglerne fra 1. marts 2027. Den første lønredegørelse kommer efter forslaget senest 1. september 2028 for virksomheder med 150 ansatte og derover og senest 1. september 2031 for virksomheder med 100-149 ansatte og for virksomheder med 50-99 ansatte, hvis mindst 8 af hvert køn er i samme medarbejdergruppe (dog ikke i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri). Loven er ikke vedtaget.
1. september 2028Første lønredegørelse efter L 68 (150+)Lovforslag L 68 foreslår, at virksomheder med 150 ansatte og derover afgiver den første lønredegørelse for kalenderåret 2027 senest 1. september 2028. Loven er ikke vedtaget.
2031Første lønredegørelse (100-149)L 68 (ikke vedtaget) foreslår senest 1. september 2031 for kalenderåret 2030, også for 50-99 ansatte med mindst 8 af hvert køn i samme medarbejdergruppe (dog ikke i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri)

Fristen 7. juni 2026 er passeret. Fra 8. juni 2026 har enhver medlemsstat, der ikke har anmeldt fuld gennemførelse, tilsidesat sin pligt efter traktaten, og Kommissionen kan indlede en traktatbrudssag efter artikel 258 TEUF. Om det er sket over for Danmark, fremgår ikke af Kommissionens offentlige kilder. For arbejdsgivere ændrer det ikke meget: af selve sagen opstår der ingen nye pligter. Direktivets frist i tabellen ovenfor retter sig mod staten og er uændret, mens det først står fast med den danske gennemførelseslov, hvad der kommer til at gælde her, og fra hvornår.

Sådan forbereder I jer - 6-trins guide

Forberedelse til direktivet kræver en systematisk tilgang og tager typisk 6-18 måneder afhængig af virksomhedens størrelse og kompleksitet. Her er de vigtigste skridt:

1
Opbyg en jobarkitektur
Typisk 2-4 måneder

Kortlæg alle roller i organisationen og opret en struktureret jobarkitektur med jobfamilier, niveauer og kategorier. Dette er det absolutte fundament for compliance.

2
Definér lønrammer og kriterier
Typisk 1-3 måneder

Sæt lønrammer (pay bands) for hver jobkategori og dokumentér objektive, kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse.

3
Analysér jeres løndata
Løbende proces

Gennemfør en lønforskelsanalyse for at identificere eventuelle kønsbestemte lønforskelle. Vurder om forskelle kan begrundes objektivt med kønsneutrale faktorer.

4
Etablér processer for medarbejderforespørgsler
Typisk 1-2 måneder

Sæt processer op for at håndtere medarbejderforespørgsler om lønoplysninger inden for 2-måneders fristen. Automatisér hvor muligt for at sikre konsistens og compliance.

5
Opdater rekrutteringsprocesser
Typisk 1 måned

Sikr at ansøgere oplyses om løninterval inden lønforhandling , i jobopslaget, skriftligt før samtale eller på anden vis. Træn rekrutterende ledere i de nye regler (forbud mod at spørge til tidligere løn).

6
Sikr dokumentation og revisionsspor
Løbende

Alle lønbeslutninger skal være dokumenterede og sporbare. Et komplet revisionspakke er afgørende ved eventuelle tvister eller myndighedstilsyn.

Brug for hjælp til at komme i gang?

Vores platform hjælper jer med de fleste af de seks trin, så I kan forberede jer i god tid.

Ofte stillede spørgsmål om løngennemsigtighedsdirektivet

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kom i gang

Brug for hjælp til at komme i gang?

Book en demo og se hvordan Justparity kan hjælpe jer med at blive klar til den første lønredegørelse, som lovforslag L 68 foreslår senest 1. september 2028.