Åbne lønrammer i rekruttering.
Lønnen skal fremgå af jobopslaget, og I må ikke spørge ansøgere om deres tidligere løn.
EU vedtog løntransparensdirektivet (2023/970) for at gøre løngennemsigtighed til en pligt frem for et valg. Medlemsstaterne skulle omsætte direktivet i national lov senest 7. juni 2026. For danske virksomheder træder de konkrete krav i kraft fra 2027, og efter EU-direktivet skal den første rapportering ske senest 7. juni 2027. Her får I overblik over, hvad direktivet betyder, og hvordan I bliver klar i tide.
Lønnen skal fremgå af jobopslaget, og I må ikke spørge ansøgere om deres tidligere løn.
Medarbejdere kan bede om deres eget lønniveau og gennemsnittet for samme arbejde og have svar inden to måneder.
Løn og lønudvikling skal bygge på objektive, dokumenterede kriterier, der er ens for kvinder og mænd.
Større virksomheder indberetter kønsopdelt lønstatistik og viser løngabet.
I en sag om ligeløn er det virksomheden, der skal dokumentere saglige lønkriterier.
fristen for medlemsstaternes omsætning af direktivet er passeret.
de danske virksomhedskrav gælder, og lønkriterier, jobopslag og processer skal være på plads.
EU-direktivets frist for første pay gap-rapportering. Virksomheder med 250 eller flere ansatte rapporterer derefter årligt, virksomheder med 150 til 249 ansatte hvert tredje år. Det danske lovforslag (endnu ikke vedtaget) lægger op til, at den første danske lønredegørelse for kalenderåret 2027 afgives senest 1. september 2028.
Vi kortlægger jeres roller i en jobarkitektur og sætter lønrammer, der holder til et kritisk blik.
Vi analyserer løngabet og finder ud af, hvor stor en del der kan forklares med saglige faktorer.
Vi læser jeres løndata ind fra en struktureret eksport, så data flyder uden manuel indtastning.
Medarbejderportalen Min Løn giver jeres folk svar på lønspørgsmål, uden at HR skal bruge en eftermiddag på hver forespørgsel.